Meditation - i fordybelse og bevægelse
At meditere er en af de vigtigste redskaber i min selvudvikling, og det er en del af min daglige praksis (de handlinger jeg gør for at pleje min krop og mit sind).
Der er forskellige meditationsformer, og jeg vil her prøve at beskrive nogen af de indsigter jeg har draget mig i mit udviklingsarbejde i forhold til om det er meditation i bevægelse, eller meditation i fordybelse, der er vejen frem til min indre ro.
Jeg har lært at for mig er det en kombination. Jeg mediterer i fordybelse (på puden), og i bevægelse (på vandreture, og i de ting jeg gør i mit liv - skaber en nærhed i mine fysiske handlinger).

Mine erfaringer med at komme i gang med meditation
Jeg har i mange år fundet en fantastisk ro i at vandre og være i naturen. Og jeg fandt tidligere ro i at ordne mine fugle. Det krævede en rolighed - langsomme bevægelser og samme gentagne opgaver, så jeg oplevede at jeg fandt ro i handlinger, når jeg kom hjem fra en travl arbejdsdag, med mange møder og meget snak.

Da jeg så fik introduktion til stillesiddende meditation, havde jeg meget uro i kroppen ved at sidde stille. Det gjorde ondt i mine ben, i min ryg og mine tanker farede omkring. Det tog mig faktisk et år inden jeg oplevede at jeg kunne sidde og meditere i op til en time uden at mærke det i mine ben, og hvor jeg var fordybet i mit sind. Jeg har også haft en periode hvor jeg faldt hen/i søvn mens jeg mediterede, det lod jeg få lov - min krop havde brug for ro/søvn, og nu hvor jeg får meget mere søvn og er i et kærligt og omsorgsfuldt miljø, mærker jeg ikke samme behov for søvn, og har så ikke samme søvnbehov mens jeg mediterer.
Det tog tid at komme til den ro jeg har i dag, og kom gradvist uden jeg egentligt tog notits af det, men vejen derhen krævede meget selvmotivation og udholdenhed - så "hold ud", det giver en fantastisk ro når kroppen og sindet giver slip.

Angående de forskellige meditationsformer så var jeg i et dilemma- fordi jeg fik at vide at stillesiddende meditation, var den eneste "rigtige" meditationsform, men i dag er jeg helt afklaret med de forskelle, der er i mellem stillesiddende meditation og meditativbevægelse (se nedenfor for generel beskrivelse).
Jeg bruger begge former for meditation i min daglige praksis. Jeg har stillesiddende meditation i ca. 30 min dagligt (nogle gange længere, eller flere gange), og jeg forsøger at have meditativ bevægelse i så mange af mine daglige handlinger. At skabe en indre ro i bevægelse, kræver at jeg er i ro, har et roligt tempo, og sørger for ikke at være i "larmende" og "stressende" situationer. I starten var det en kamp for mig at forstå hvorfor jeg stressede og så var det jo umuligt at finde ro. Men jeg lærte langsomt at det er via min indre ro, at jeg undgår at føle noget er stressende eller larmende. Så i dag agerer jeg med stor ro i situationer, der tidligere føltes larmende/stressende. Dybe åndedræt, kontakt til min indre ro får mig i en fantastisk tilstand, så jeg finder ro i handling.
Jeg oplever at det er det, der er essensen for mig. Jeg kan nu via mine mange timers meditation, hurtigt finde tilbage til en rolig tilstand uanset hvad jeg udsættes for. Meditation er ikke bare at sidde i et stille rum, uden forstyrrelser og mærke ind, men bestemt lige så meget at kunne være i ro i alle dagligdagens, til tider, hektiske hændelser.
Jeg er nået langt i forhold til at finde ro i selv pressede situationer via min meditation, og derfor er meditation en naturlig del af min praksis for at værne om min krop og mit sind. Og jeg kan på det kraftigste anbefale at arbejde med meditation i begge former.
Den stillesiddende form kræver læring, og udholdenhed, til der er opbygget en evne, i den forbindelse kan det være en hjælp at deltage i meditationsgrupper, events, eller bruge Apps, eller guidede meditationer fra nettet. Jeg har haft stor hjælp fra de meditationsgrupper jeg har deltaget i.
Meditationen lærer mig at fokusere på en ting, at være nærværende. Det omsætter jeg til at være tilstedeværende i mine relationer. Ingen forstyrrende telefoner/snak/lyde/tanker, men fokus på de ord og den energi, den jeg er overfor giver mig. Meditationens fokus på åndedræt, tanke, eller følelse, omsættes i livet til nærvær, fokus på at være tilstede i den menneskelige forbindelse.

Generelt om meditationsformer
Stillesiddende meditation og meditation i bevægelse er to
forskellige tilgange til meditation, hver med sine egne unikke karakteristika,
fordele og praksisformer. Her er en beskrivelse af forskellene mellem dem:
Stillesiddende Meditation
Beskrivelse:
Stillesiddende meditation indebærer at sidde stille i en
komfortabel og opmærksom position, typisk med fokus på åndedrættet, et mantra,
eller kroppens fornemmelser. Det er den mest kendte form for meditation og kan
udføres i forskellige stillinger såsom på en stol, på en meditationspude, eller
i en korsbenet position.
Praksisformer:
- Mindfulness Meditation: Fokuserer på at være opmærksom på nuet, ofte ved at observere åndedrættet eller kroppens fornemmelser.
- Zen Meditation (Zazen): En form for sidde-meditation, hvor man fokuserer på åndedrættet og kropsholdningen.
- Kærlig-venlighed Meditation (Metta): Involverer at sende kærlige tanker til sig selv og andre.
- Mantra Meditation: Gentager et specifikt ord eller sætning for at fokusere sindet.
Fordele:
- Dybere Ro: Hjælper med at skabe en dybere følelse af indre ro og stilhed.
- Fokus: Forbedrer evnen til at koncentrere sig og forblive fokuseret.
- Selvindsigt: Letter dybere selvrefleksion og selvforståelse.
Typisk Proces:
1. Find et roligt sted og en behagelig stilling.
2. Luk øjnene eller fokuser blikket blødt foran dig.
3. Fokusér på dit åndedræt, et mantra, eller en anden form for opmærksomhed.
4. Når tankerne vandrer, før blidt opmærksomheden tilbage til dit fokuspunkt.
Meditation i Bevægelse
Beskrivelse:
Meditation i bevægelse kombinerer opmærksomhed med fysisk
aktivitet. Det kan udføres gennem forskellige former for bevægelse, hvor fokus
er på kroppens bevægelser og sanseoplevelser i stedet for at sidde stille.
Praksisformer:
- Gående Meditation: Fokus på hvert skridt og kroppens bevægelser, ofte med langsom og bevidst gang.
- Tai Chi og Qigong: Øvelser, der kombinerer langsomme, flydende bevægelser med opmærksomhed på åndedrættet og energistrømmen i kroppen.
- Yoga: En praksis, der kombinerer fysiske stillinger (asanas) med opmærksomhed og åndedrætsteknikker.
- Dans: Kan være en form for fri bevægelse eller struktureret dans, hvor fokus er på kroppens bevægelser og følelser.
Fordele:
- Forbindelse til Kroppen: Øger kropsbevidstheden og hjælper med at skabe en stærkere forbindelse mellem krop og sind.
- Fysisk Sundhed: Forbedrer fleksibilitet, balance og fysisk styrke.
- Tilgængelighed: Kan være lettere for dem, der finder det udfordrende at sidde stille i længere perioder.
Typisk Proces:
1. Vælg en form for bevægelse, som du finder behagelig (gå, yoga, tai chi osv.).
2. Fokuser på de fysiske fornemmelser i kroppen under bevægelsen.
3. Opmærksomheden kan være på åndedrættet, fodens kontakt med jorden, eller bevægelsens flydende karakter.
4. Når tankerne vandrer, bring forsigtigt opmærksomheden tilbage til kroppens bevægelser.
Sammenligning:
- Opmærksomhed: Stillesiddende meditation fokuserer på intern opmærksomhed (åndedræt, tanker, følelser), mens meditation i bevægelse integrerer opmærksomhed med fysisk aktivitet.
- Tilgængelighed: Stillesiddende meditation kræver mindre fysisk anstrengelse, mens meditation i bevægelse kan være mere fysisk krævende.
- Brugssituationer: Stillesiddende meditation er ideel til dyb indre ro og introspektion, mens meditation i bevægelse kan være mere tilgængelig for dem, der finder det udfordrende at sidde stille og også kan integreres i daglige aktiviteter.
Begge former har unikke fordele og kan supplere hinanden godt i en bredere meditationspraksis.
Jeg vil på sigt indtale guidede meditationer, som du vil kunne hente fra denne side.