Dag 7 – naturhealing, buddhistisk lærdom og levende ikonografi

Dag 7 blev en dag, der åbnede for en anden indgang til det buddhistiske univers – en dag, hvor natur, heling, viden og historie flettede sig sammen på en måde, jeg ikke havde forventet.

Dagen begyndte ved det smukke Banjhakri Falls, et sted hvor naturen ikke blot er kulisse, men aktiv medspiller. Her fik jeg fortællingen om Jhākri'erne – de oprindelige naturhealere i området, som arbejdede med helingsritualer i dyb pagt med naturens kræfter. Vand, sten, skov og energi var ikke symbolik, men praksis. Samtidig blev det tydeligt, at historien også her rummer mørke kapitler. Ligesom i den kristne tradition, hvor såkaldte hekse blev forfulgt, oplevede Jhākri'erne også mistillid og forfølgelse. Det satte tanker i gang om, hvor ofte viden og praksis, der ikke passer ind i magtens strukturer, bliver udstødt.

Herfra gik turen videre til det imponerende Rumtek Monastery, et af de vigtigste klostre i den tibetansk-buddhistiske verden og samtidig et universitet, hvor der undervises i buddhistiske studier, filosofi, ritualer og teksttraditioner. Adgangen til området var markant anderledes end tidligere oplevelser: pas, kontroller og bevæbnede soldater med maskingeværer, der holdt skarpt udkig efter uvedkommende – herunder potentielle spioner. Set udefra virkede det voldsomt, men når man hører historierne om de politiske spændinger i regionen og nærheden til den kinesiske grænse, blev overvågenheden forståelig.

Kontrasten var slående: på den ene side spirituel fordybelse og århundreders lærdom – på den anden side geopolitik, kontrol og nutidens realiteter. Alligevel var det netop denne spænding, der gjorde besøget så stærkt.

Dagens rejse var præget af ufremkommelige bjergveje, snævre passager og lange stræk, men både min fantastiske guide Pranjal og chauffør Amid gjorde turen til noget særligt. Deres ro, erfaring og nærvær gav plads til både samtaler og stilhed – og gjorde selv de mest udfordrende strækninger til en del af oplevelsen.

Dagen sluttede ved Namgyal Institute of Tibetology, og her blev jeg – som erklæret thangka-elsker – fuldstændig slået bagover. Instituttet rummer en enestående samling af tibetansk-buddhistisk kulturhistorie, og særligt de gamle håndmalede ikonografier og malerier gjorde et dybt indtryk. Her er den buddhistiske historie ikke blot fortalt i ord, men visualiseret i farver, symboler og kompositioner, hvor hver detalje har betydning.

Det var her, det virkelig gik op for mig, hvor unikt det er at eje gamle, håndmalede thangkaer. At se de samme motiver og det samme billedsprog, som jeg for nylig fandt i Nepal – og nu vide, at netop et sådant værk snart kommer hjem til mig – føltes både rørende og forunderligt. Som om cirklen langsomt er ved at lukke sig. Mere om det senere.

Dag 7 blev dermed en dag, hvor naturhealing, lærdom, historie og personlig passion mødtes. En dag, der mindede mig om, at spirituel forståelse kan opstå mange steder – ved et vandfald, i et kloster, på en støvet bjergvej eller foran et gammelt maleri.

Se under Youtube linket for videoer fra denne rejsedag Youtube