Dag 11 Neora Valley – en bid af paradis i tågeskoven
Jeg ankom med den dér sjældne fornemmelse af at være landet et sted, hvor naturen stadig har overtaget. Jeg havde desværre kun én overnatning i Neora Valley-området, så jeg var tidligt ude – allerede før morgenmaden – for at kigge efter fugle. Det var stille på den helt særlige måde, hvor skoven nærmest føles som et væsen: tågen hang i træerne, og lydene kom i lag. Små kald, vingeslag, pludselige bevægelser i løvet. Neora Valley National Park er kendt som et paradis for fuglefolk, og det giver mening – der er registreret over 100 fuglearter i området, og mange rejser hertil netop for at opleve den østlige Himalaya-natur på tæt hold.
Tilbage i Neora Valley Jungle Camp ventede en morgenmad, der føltes som ren omsorg. Hele stedet var – uden overdrivelse – helt fantastisk. Lokale retter tilberedt med varme og overskud ved hvert måltid, og et personale der mødte mig med en dyb hjertekontakt og et nærvær. Campen ligger på kanten af nationalparken ved Kolakham og er tænkt som et sted, hvor natur og lokalsamfund hænger sammen – og det mærkede jeg i måden, alt blev gjort på.
Efter morgenmaden mødte jeg dem, der laver thangkaer – de tibetansk-buddhistiske billedruller, hvor hvert motiv og hver farve føles som en hel historie i sig selv. Det blev et smukt skift: fra naturens spor til menneskers håndværk og tro.
Senere tog jeg videre til det tibetansk-buddhistiske kloster i Lava: Kagyu Thekchen Ling Monastery (ofte bare kaldet Lava Monastery). Klosteret blev etableret i slut-80'erne og åbnede i 1990, forankret i Kagyu-traditionen, og det er i dag et aktivt sted med over hundrede munke, som studerer og praktiserer.
Inde i klosteret oplevede jeg den rolige blanding af farver, symbolik og enkelhed: bedesale, tibetansk-inspireret arkitektur og en stemning, der nærmest sænker tempoet i kroppen. Det føles ikke som en "attraktion" – mere som et levende åndeligt rum, hvor man er på besøg på deres præmisser.
Og så sluttede dagen med noget, der føltes som en belønning: et stort vandfald i området – Changey Falls – som ligger tæt på både Kolakham og Lava, lige ved Neora Valley National Park. Her går man/trekker det sidste stykke gennem grønne skovbælter, inden man hører bruset og mærker den kølige fugt i luften. Vandfaldet beskrives ofte som en flerstadiet kaskade og er et af de steder, hvor naturens kraft er helt fysisk.
Jeg skulle med nattoget fra Siliguri til Kolkata, og havde en 3 timers flot køretur inden jeg tog den 12 timers lange togtur.
Når jeg ser tilbage på dag 11, føles den som en koncentreret essens af hele rejsen: en morgen i fuglenes tegn, et måltid lavet med kærlighed, mødet med thangka-kunstnere, et kloster der stadig lever, og til sidst vandets rå energi. Neora Valley er ikke "bare" smukt – det er en naturzone med stor variation i højder (fra lavtliggende områder til høje bjergrygge) og med et dyreliv, der blandt andet omfatter rød panda og flere andre pattedyr som fx leopard, bjørnearter, hjorte og vilde katte (afhængigt af zone og held). Og jeg så da også Red chakal på turen, og aber og en masse forskellige fugle, som for nogle af dems vedkommende kan ses på videoerne i Youtube menuen