Min udviklingsrejse er blevet afbilledet i en Personlig Thanka

En personlig mandala om medfølelse, visdom og bodhisattva-vejen

På min rejse gennem Nordindien dec. 2025 blev min interesse for buddhistisk ikonografi for alvor vækket. 

I klostre, templer og buddhistiske museer oplevede jeg, hvordan de hellige billeder ikke blot fortæller om en spirituel tradition – de kan også fungere som spejle for menneskets indre udvikling.

Et vægmaleri med 16 bodhisattvaer gjorde et særligt dybt indtryk på mig. Figurerne talte til noget i min sjæl og blev inspirationen til en personlig Thanka, som senere blev malet i Nepal gennem LAMA Thanka Painting School af Dorje Lama.

Her deler jeg historien om dens tilblivelse – fra mine oplevelser i Indien (som er beskrevet i tidligere blogopslag og på mine Vlogs på Youtube), og de første samtaler med kunstneren til skitserne, maleprocessen og det færdige værk, som nu hænger hjemme hos mig.

Læs historien og se billederne fra hele processen.

På min rejse gennem Nordindien blev min allerede store interesse for buddhistisk ikonografi yderligere forstærket.

Jeg besøgte klostre, templer og særlige buddhistiske museer, hvor jeg oplevede en billedverden, som rummer langt mere end æstetisk skønhed. Farverne, figurerne, håndstillingerne og symbolerne fortæller om forskellige sider af den buddhistiske vej – men også om kvaliteter og udviklingsmuligheder i mennesket.

Blandt de steder, der gjorde stort indtryk på mig, var et tibetansk flygtningecenter med forbindelse til Dalai Lamas flugt fra Tibet. Her så jeg et vægmaleri, hvor 16 bodhisattvaer var samlet i én komposition.

De talte til min sjæl.

Jeg oplevede dem ikke kun som religiøse skikkelser, men som billeder på menneskelige og spirituelle kvaliteter: medfølelse, visdom, mod, klarhed, rummelighed, tålmodighed, handlekraft og evnen til at beskytte det sårbare.

Det blev begyndelsen på ønsket om at få skabt min egen Thangka.

Indsæt billede fra flygtningscentret (videoen)

Undervejs fandt jeg flere smukke Thanka'er, som jeg tog med hjem. Dem vil jeg fortælle mere om på et senere tidspunkt.

Denne historie handler om den Thanka, jeg efterfølgende fik hjælp til at få malet gennem LAMA Thanka Painting School.

Jeg ønskede ikke blot en gengivelse af et eksisterende motiv. Jeg ønskede et værk, som kunne afspejle noget personligt – både min egen udviklingsproces og de værdier, jeg forsøger at leve og arbejde ud fra.

Derfor gav jeg lamaen, som skulle male Thankaen, en beskrivelse af mig selv.

Jeg fortalte om, hvor jeg oplevede at befinde mig i min personlige og spirituelle udvikling. Jeg beskrev mit arbejde med selvudvikling, coaching og psykoterapi og mit ønske om at lade min egen læring blive til inspiration og støtte for andre.

Ikke ved at fortælle andre, hvilken vej de skal gå.

Men ved at dele erfaringer, stille spørgsmål, åbne døre og skabe rum, hvor mennesker kan opdage deres egne svar.

Bodhisattvaens vej

Det er netop derfor, bodhisattva-idealet giver så dyb mening for mig.

I den buddhistiske tradition er bodhisattvaen en udviklet sjæl, som søger erkendelse og frigørelse, men som ikke alene gør det for sin egen skyld. Den indre udvikling forbindes med ønsket om også at være til gavn for andre.

For mig handler det ikke om at skulle redde nogen eller kende til deres vej.

Det handler snarere om at lade det, vi selv lærer gennem livet, blive til større nærvær, medfølelse og ansvarlighed i mødet med andre.

På den måde blev Thankaen også et billede på min forståelse af det psykoterapeutiske arbejde. Terapi handler ikke om, at terapeuten skal have svarene på et andet menneskes liv. Det handler om at skabe et trygt og nærværende rum, hvor det, der hidtil har været skjult, fastlåst eller svært at forstå, gradvist kan træde frem.

Medfølelsen i centrum

I centrum af thangkaen er Avalokiteshvara – medfølelsens bodhisattva.

Omkring den centrale figur er de øvrige buddhaer og bodhisattvaer placeret. Hver af dem repræsenterer forskellige kvaliteter på den spirituelle og menneskelige udviklingsvej.

For mig er det betydningsfuldt, at medfølelsen står i centrum.

Visdom uden medfølelse kan blive kølig. Styrke uden medfølelse kan blive hård. Selvudvikling uden medfølelse kan ende som endnu et projekt, hvor vi forsøger at forbedre eller overvinde os selv.

Medfølelse betyder ikke, at alt skal accepteres, eller at vi skal tilsidesætte vores egne behov. Moden medfølelse rummer også klarhed, grænser og handlekraft.

Thangkaen minder mig derfor om, at menneskelig udvikling ikke består i at vælge én enkelt kvalitet. Vi har brug for et levende samspil mellem hjertets åbenhed og evnen til at stå fast.

Fra fortælling til skitse

På baggrund af mine beskrivelser begyndte lamaen at udarbejde de første skitser.

Det var en særlig oplevelse at se mine tanker og værdier blive omsat til en billedlig komposition. Det, der først havde eksisteret som ord, refleksioner og livserfaringer, begyndte langsomt at få form.

Herefter fulgte selve maleprocessen. Figurerne blev tegnet op, farverne blev lagt i lag, og de mange detaljer trådte gradvist frem.

At følge processen mindede mig om, at udvikling sjældent sker på én gang.

Først aner vi måske en retning. Derefter begynder de overordnede linjer at vise sig. Med tiden kommer flere lag til, og noget, vi først ikke forstod, kan få en ny betydning.

Sådan er det også i en psykoterapeutisk proces. Vi begynder ofte med et bestemt tema, men opdager efterhånden, at det hænger sammen med dybere erfaringer, gamle beskyttelsesstrategier og længsler, som måske ikke tidligere har haft et sprog.

Et personligt udviklingskort

Den færdige Thanka kan betragtes som et spirituelt kunstværk, men for mig er den også et indre udviklingskort.

De mange figurer kan ses som forskellige sider af menneskets potentiale:

Manjushri repræsenterer visdom og klarhed. Tara forbindes med aktiv medfølelse og beskyttelse. Vajrasattva peger mod renselse og forvandling. Ksitigarbha symboliserer tålmodigheden og villigheden til at blive nærværende i mørket. Maitreya repræsenterer håbet og tilliden til det, som endnu ikke er udfoldet. Vajrapani minder om kraft, grænser og integritet.

I den uddybende beskrivelse af Thankaen bliver alle figurerne gennemgået fra både et buddhistisk og et psykoterapeutisk perspektiv. Her fremstilles mandalaen som et billede på, hvordan visdom, medfølelse, styrke, rummelighed og handling må udvikles i samspil. (se linket til den uddybende beskrivelse sidst i denne beskrivelse)

Da thangkaen kom hjem

Til sidst stod værket færdigt.

Jeg fik Tankaens brokade del udfærdiget i mørkegrønne og beige farver, så den ville passe ind i de farver jeg har i mit soveværelse, hvor den, og en yderligere Tanka, som jeg købte med hjem skulle hænge.
Både denne Thanka og den anden har overvejende grønne basisfarver i baggrunds motiverne, hvilket helt er afstemt efter der hvor de skal hænge. Så her i dag sidst i Juli 2026 er Thankaen ankommet og hænger hjemme hos mig.

Den er blevet mere end et minde fra min rejse. Den er en daglig invitation til at standse op og mærke efter:

- Hvilken kvalitet kalder livet på lige nu?

- Er der brug for mere medfølelse? Mere klarhed? En tydeligere grænse? Større tålmodighed? Eller modet til at handle på det, jeg allerede ved?

- Hvilken styrke har jeg brug for at mærke ind i i min meditation, og jeg kan sætte mig i sengen og forbinde mig med den enkelte repræsentant for denne styrke i min morgen praksis.

Thankaen minder mig om, at den indre vej ikke handler om at blive perfekt, Den handler om gradvist at blive mere hel.

Og måske også om at lade det, vi lærer på vores egen vej, blive til en nænsom åbning for andre.

Hvis du føler dig kaldet til at gå dybere ind i Thankaens symbolik:

I det vedhæftede dokument kan du læse en mere detaljeret beskrivelse af de 16 buddhaer og bodhisattvaer, mandalaens opbygning og dens forbindelse til selvudvikling, buddhistisk filosofi og integral psykoterapi.

Her udfoldes blandt andet temaer som medfølelse, visdom, skyggearbejde, grænser, håb, styrke og menneskets mulighed for fortsat udvikling.

Læs dokumentet: Den Store Mandala af Medfølelse, Visdom og Bodhisattva-vejen