Camino del Norte - mit ego og selvforståelse

400 km i Spanien

Jeg tog på vandretur på Camino del Norte i efteråret 2022, for at komme dybere ind i flere emner. 

Jeg har altid min lille lommebog med, som jeg samler op i når jeg får indsigt mens jeg vandrer. På denne tur havde jeg på forhånd flere emner oplistet som jeg gerne ville mærke ind i og de 14 dage jeg vandrede havde dagene følgende emner:

• Jalousi og manglende tillid (fra mig og til mig)
• Emotioner - oplevelsen af hårdhed
• Angst, Frustration og vrede
• Angst i dialogen (åbenhed og at holde rum til dialog)
• Tillid- lighed-udadrettet energi-tilstedeværelse i nuet
• Tillid-lighed-gensidighed-respekt
• Tillid-kærlighed-tryghed-åben ikke vurderende dialog-ærlighed og autensitet-respekt og forståelse
• Accept og at give slip på egne opfattelser
• Jalousi-uærlighed-mistillid-afmagt og tilbageholdelse/undertrykkelse af følelser
• Kritik-selvkritik-selv bekræftelse-offer og selvdestruktive tanker- erkendelse af det åbne hjertes skrøbelighed og forundring over behov for udefrakommende energier
• At stå i sig selv og sin sandhed (ikke at lade sig pålægge andres verdensbilleder, at rejse sammen, men med forskellige behov i udviklingsprocesser - glæde og harmoni
• Ro- åbenhed-ærlighed og forståelse, accept og kærlighed.

Det var mange emner, men jeg kom dybt ind i dem alle, via "walking meditation", samtaler, oplevelser og dyb selvrefleksion.

Måtte erkende at mit ego og manglende forståelse for dyb selvkritik og manglende selvindsigt havde holdt mig tilbage for at komme dybere. Den 2. sidste dag på min rejse gik det op for mig, da det hele komme inde fra mig selv. Jeg satte mig op af et solbeskinnet kapel, og mediterede på selvbebrejdelse, hvilket fik mine tårer til at løbe uhæmmet i lang tid, og i 1,5 år efter mærkede jeg stadig tårerne trille, når jeg  i mine meditationer kom til mit hjerte chakra.  

Jeg får meget ud af at vandre, og det at begive mig afsted på flere dages vandringer giver mig muligheden for at komme virkelig dybt ind i mig selv. Det meste foregår i mig selv, men nyder også at have en rejsemakker med, hvilket for mig giver god mulighed for at spejle og blive spejlet i de tanker og følelser, der opstår undervejs. Og på min Caminorejse havde jeg en dejlig rejsemakker, der på bedste vis fik udfordret mig mange gange til at gå dybere ind i mine egne opfattelser og forestillinger, og som fik udfordret mine følelser dybt i mit hjerte. 

Det er ikke sidste gang jeg tager afsted på lange vandreture på min spirituelle vej, jeg har allerede en europæisk rute og en japansk rute på programmet ud i fremtiden.

Da jeg samlede op på min Caminorejse havde jeg følgende refleksioner og tanker om handlinger:

1) Behov for anerkendelse fra andre
Behovet for anerkendelse fra andre kan være en central drivkraft. Denne trang til at få ros og bekræftelse kan stamme fra min barndom, hvor selvværd ofte var knyttet til accept og det pres der lå fra min fars vurderinger. En væsentlig del af min videre udviklingsproces er at lære at finde anerkendelse i mig selv så jeg ikke er afhængig af ekstern validering fra andre, hverken i periferien eller fra den jeg elsker. Jeg havde stoppet med mine SoMe opslag og jeg har en dyb skyggeside p.g.a. det, så jeg virkelig har svært ved at forstå andres behov for konstant anerkendelse fra "fremmede" på f.eks. sociale medier.

Handlinger:

- Selvrefleksion: Dagligt skrive dagbog om mine præstationer og styrker.

- Selvbekræftelse: Øve mig i positive selvbekræftelser og visualisering af succes.

- Sæt personlige mål: Fokuser på indre mål og tilfredsstillelse fremfor ydre anerkendelse.

2) Jalousi og at sende den seksuelle energi ud mod andre end en partner
At føle jalousi og opleve fristelsen til at søge seksuel opmærksomhed uden for parforholdet har jeg tolket som en underliggende usikkerhed eller utilfredsstillede behov. Jeg har selv haft gjort det uden at være bevidst om det, og har derfor fået en kraftig skyggeside, når den jeg holder af (eller andre) gør det. I min personlige udvikling har jeg behov for at forstå og adressere disse følelser, finde ud af, hvad de fortæller om mit forhold, en partners behov og udviklingsforløb og at arbejde på at skabe en dybere følelsesmæssig forbindelse med en partner, så jeg skaber en forståelse i mig selv, men også så en partner når til en forståelse i hendes udviklingsforløb, så seksuel energi rettes mod hinanden og ikke mod andre.

Handlinger:

- Åben kommunikation: Tale ærligt med min evt. partner om mine følelser af jalousi og mine behov for at dæmpe disse følelser.

- Terapi: mulighed for parterapi og individuel terapi for at arbejde med usikkerheder og utryghed - kræver dog selverkendelse fra begge parter.

- Byg intimitet: Invester tid i at styrke den følelsesmæssige og seksuelle forbindelse med min partner. Oplevelser sammen, ligeværdig handlinger, åbenhed i forhold til omverden omkring kærlighed og partnerskab og respekt og forståelse for hvad vi hver i sær har med i vores bagage fra tidligere.

3) At tage ansvar for mig selv, mine følelser og emotioner
En vigtig milepæl i min personlige udvikling er at tage fuldt ansvar for mine egne følelser og emotioner. Dette betyder at erkende, at ingen andre kan "gøre" mig glad eller ulykkelig. Det kræver selvrefleksion og bevidsthed om mine egne reaktioner og mønstre, samt min vågenhed så jeg arbejder med det som jeg går i reaktion på i stedet for at bebrejde andre deres adfærd. At stå i mig selv, og handle, og slutte fred med det jeg kan slutte fred med og flytte mig fra det som ligger uden for det som jeg ønsker at have i mit liv.

Handlinger:

- Meditation: Praktisere mindfulness og meditation for at blive mere bevidst om mine følelser så det ikke er mine tanker og forestillinger, der løber af med mig.

- Selvansvar: Øve mig i at identificere og tage ejerskab over mine følelsesmæssige reaktioner. Jeg er ikke ansvarlig for hvad andre siger og gør, men jeg er ansvarlig for hvorledes jeg reagerer på det jeg oplever.

4) Hvordan forbliver jeg åben og nysgerrig på andre og undgår at vurdere, og skabe forestillinger
At forblive åben og nysgerrig på andre uden at vurdere dem kræver for mig en ekstrem vågenhed og at jeg aktivt arbejder med mine egne fordomme og forventninger. Det handler om at møde mennesker med en nysgerrighed og et åbent sind, være bevidst om mine egne fordomme og forestillinger, og øve mig i at lytte uden at dømme. Meditation og øvelser for mine nedre chakras kan være nyttige redskaber i denne proces.

Handlinger:

- Aktiv lytning: Øve mig i at lytte aktivt til andre uden at dømme eller afbryde.

- Spørgeindstillinger: Stil åbne spørgsmål for at forstå andres perspektiver bedre, opøve en nysgerrighed.

- Meditation:  Vær opmærksom på mine egne fordomme og arbejd på at slippe dem - og arbejd med mine skyggesider og forlig mig med dem jeg kan forlige mig med, og flyt mig fra det som jeg ikke kan være i.

5) Hvorfor går jeg i reaktion på følelsen af afvisning
Min reaktionen på afvisning er dybt rodfæstet i tidligere oplevelser fra min barndom, hvor jeg havde oplevelser af at blive afvist eller overset. Jeg var anderledes, elskede naturen og dyr, var følsom og dyb, hvilket slet ikke passede ind i min fars oplevelse af "hvad jeg burde være". Min personlige udvikling indebærer at udforske disse gamle sår og arbejde på at heale dem. Jeg har efter Caminoen med hjælp fra mine terapeuter får indblik i flere barndomstraumer, og har fået gode værktøjer til flere af dem, men jeg er bevidst om at jeg stadig har et stort arbejde forude med at heale 17 års opvækst med en psykisk syg og udadreagerende far. I dag øver jeg mig i at se afvisning som en mulighed for vækst og en måde at finde mere passende relationer eller situationer.

Handlinger:

- Selvrefleksion: Identificere tidligere oplevelser med afvisning og bearbejde dem, med hjælp fra min terapeut.

- Resiliens: Øve mig i at se afvisning som en læringsmulighed og ikke som en personlig kritik.

6) Hvorfor føler jeg at jeg skal leve op til en partners forventninger og ikke værdsættes som den jeg er og i min proces?
Det hænger lidt sammen med emnet ovenfor. At jeg følte et pres for at leve op til min tidligere partners forventninger hænger sammen med en frygt for afvisning og taler ind i oplevelser fra mine forliste ægteskaber, hvor jeg efter en selvransagelse mærkede ind i at jeg ikke havde gjort det godt nok - fik åbnet op for mit selvværd - altså jeg stillede spørgsmål ved om det faktisk var mig der ikke var god nok, fordi jeg bare havde knoklet derudaf uden at mærke ind i og give mig hen til mine nærmeste. Jeg mærkede nu for første gang i mit liv en følelse af usikkerhed i forhold til mit selvværd. Tidligere havde jeg måske skjult det bag ved at det jeg var god til og det jeg fik anerkendelse for..... men det gik pludselig op for mig, at andres anerkendelse af hvad jeg var værd, måske ikke var delt af mig selv - jeg var og er stadig meget selvkritisk - vil gøre det så godt, og her havde jeg jo 2 tydelige eksempler på at jeg faktisk ikke havde gjort det godt nok i mine øjne, - jeg havde svigtet mine ægtefæller og bonusbørn.
Min personlig udvikling på dette område involverer at arbejde med mit selvværd - selvanerkendelse internt i mig selv. Og har en opgave i at lære at kommunikere mine egne behov og grænser klart og respektfuldt. Det handler også om at finde en balance mellem at give og modtage i mine relationer og i mit evt. parforhold.

Handlinger:

- Selvværd: Arbejder med at styrke mit selvværd gennem selvhjælpsbøger, kurser og terapi. Har brug for at forstå at mine tidligere handlinger ikke er den jeg er, og at jeg har vist jeg kan gøre andet og at hver dag er en ny mulighed for at være det menneske som jeg selv respekterer hvis jeg hele tiden er vågen omkring det.

- Grænsesætning: Øver mig i at sætte sunde grænser og udtrykke mine behov og ønsker tydeligt. Jeg var specielt udfordret i min kærlighedsmæssige relation.

- Kommunikation: Jeg skal huske at have åbne samtaler med min evt. partner om mine følelser og oplevelser. Kræver en åbenhed og respektfuldhed - også fra en partners side.

7) Hvorfor er det svært at være 100% autentisk, og hvorfor vælger jeg så at lægge facader på?
Sværhedsgraden ved at være autentisk kan skyldes jeg frygter en dom/vurdering, afvisning eller at miste mine sociale bånd/relationer. Jeg har brugt mange år i min barndom med ekstrem tilpasning til en lunefuld far, og et spændingsfyldt hjemmeklima, så jeg har opøvet en evne til at tilpasse, manipulere og til at tilsidesætte hvad jeg selv føler, for at sikre ro og harmoni og for at søge accept. Min personlige udviklingsvej kræver mod til at vise mig selv, som jeg er, og kræver arbejde med at acceptere mig selv fuldt ud. Det indebærer også at lære at omgås mennesker, der værdsætter og accepterer mit autentiske selv, og som kan finde en respekt og ligeværdighed i at møde mig i den jeg er, ud fra deres ståsted i hvem de er. Det gælder også en partner, altså en som vil elske mig som jeg er i respekt for mine udviklingspunkter, uden at skulle rette mig til og manipulere mig i en anden retning der passer ind i en partners behov, mønstre og udviklingsniveau.

Handlinger:

- Selvaccept: Øver mig i selvaccept og i at være tålmodig med mig selv. Anerkender at proces og forandring tager tid. 

- Autenticitet: Jeg skal dele små autentiske dele af mig selv med betroede personer. Derved opnås en tryghed i at udtrykke mig 100% autentisk.

- Terapi: Arbejder med en terapeut for at forstå og slippe behovet for facader og det at skule tilpasse alt for at undgå at gøre andre kede af det/utilfredse, med et tab af min autensitet til følge.

8) Hvorfor tilbageholder jeg mine egne behov for at tilgodese en partners behov uden at udtrykke det?
Tilbageholdelse af mine egne behov stammer delvist fra en frygt for konflikt og for at føle mig egoistisk. Efter 3x10 år, hvor alt i mine forhold for mig drejede sig om at nå min Bucket liste (se min historie), og om at opnå anerkendelse via alle mine interesser/hobbies/arbejde, har jeg en tydelig skyggeside i ikke at blive egoistisk, at blive passioneret og derved stikke hovedet så dybt op i min egen røv at jeg ikke ser dem omkring mig's ønsker og behov. Jeg er gået helt over i den anden grøft og er gået fra at været egoistisk til at blive dybt pleasende over for den jeg elsker. En del af min personlig udviklingsopgave er at lære, at det er muligt at udtrykke og opfylde mine egne behov uden at skade andre, eller mit forhold. Jeg skal være vågen og søge at finde en balance mellem at være opmærksom på min partners behov og samtidig respektere mine egne. Her har jeg stadig et udviklingspunkt.

Handlinger:

- Selvbevidsthed: Jeg arbejder på at identificere og anerkende mine egne behov først. Forståelsen af at jeg faktisk ikke har ret mange behov, da jeg har levet et langt liv med 100% fokus på mine behov, gør at jeg skal finde en måde at være åben og understøttende uden at blive pleasende og havne i at gøre ting jeg ikke ønsker.

- Kommunikation: Øve mig i assertiv kommunikation for at udtrykke mine behov respektfuldt. Jeg øver mig konstant.

- Balancering: Arbejde på at finde en balance mellem mine behov og min partners. Kræver en ærlighed og derved synlighed af hinandens behov og interesser.

9) Hvorfor føler jeg ydmygelse, uligeværdighed når en partner gør handlinger som hun forventer at jeg ikke gør?
Jeg lærte i det sidste år af mit sidste ægteskab at et godt udgangspunkt i mine valg er, at den adfærd jeg har på alle fronter, er en adfærd, som jeg også ville være forliget med at min partner også gjorde. Og det har været en god retningslinje for alt hvad jeg har gjort siden. Enkelte punkter har jeg ikke været bevidst om - f.eks. at jeg havde en meget flirtede adfærd, og havde en meget høj energi når jeg var er glad, men det har jeg fået spejlet og er nu opmærksom på og vågen omkring ikke at gøre, da jeg ikke selv ønsker at møde det fra en partner.
Når det så ikke gengældes af en partner får jeg en følelse af ydmygelse og uligeværdighed som opstår fra en oplevelse af dobbeltmoral eller uretfærdighed. Her kræver min personlige udvikling at jeg undersøge disse følelser, forstår deres oprindelse og at arbejde på at etablere klare og respektfulde grænser i mine relationer og i mit forhold. Herunder også at have åbne og ærlige samtaler om forventninger om gensidig respekt.

Handlinger:

- Åben dialog: Jeg har arbejdet på at tale med min tidligere partner om mine følelser og oplevelser af ulighed. Det kræver en interesse og åbenhed fra en partner og en ligeværdig og respektfuld relation.

- Grænser: Sæt klare og gensidige grænser i forholdet. I stedet for at forsøge at tvinge hinanden er det vigtigt at stå i  egne behov og udveksle med åbent sind. således er det muligt at mødes de steder det er muligt og at holde egne behov, der hvor vi hver i sær har ting vi står fast på. Også selvom det kan betyde at vi ikke kan leve sammen som par. 

10) Hvorfor kan høj og glad energi virke intimiderende for andre?
Jeg har en meget høj og glad energi og det kan virke intimiderende for andre - jeg "fylder meget" når jeg er glad, og har ikke jordforbindelse og bliver til tider pjanket. Det forstår jeg kan gøre at andre kan føle sig truet eller utilstrækkelige i forhold til denne energi. Det har givet mig utrolig mange frustrationer "ikke at måtte være glad", men har forstået at jeg selv kan gøre noget for at mærke glade, hvor jeg bevarer min balance og hvor jeg ikke intimiderer andre. Jeg arbejder i min personlige udvikling med at forstå og acceptere, at min egen energi kan påvirke andre forskelligt, og at det ikke nødvendigvis er mit ansvar at tilpasse sig fuldstændigt til andres komfortzoner. Og det handler også om at finde måder at udtrykke min energi på, der er respektfulde og inkluderende.

Handlinger:

- Empati: Jeg skal være opmærksom på andres reaktioner og vise empati for deres oplevelser. Kræver jeg arbejder med mit tempo og mit nærvær selv når jeg er glad. Bl.a. via meditation og chakraøvelser.

- Balance: Jeg skal justere min energi i sociale situationer for at sikre, at andre føler sig trygge. Jeg skal arbejde med meditation og indre ro og fysisk balance (f.eks Qi gong).

- Selvrefleksion: Jeg skal overveje om min energi nogle gange kan være overvældende og juster efter behov og situation. Vær opmærksom og notere det i min daglige journal så jeg holder mig konstant vågen.

11) Hvorfor er ligeværdig og respektfuld kommunikation svær?
Jeg har oplevet at ligeværdig og respektfuld kommunikation kan være svær i sammenhænge, hvor jeg enten har uoverensstemmelser med andre, eller i partnerrelationen hvor jeg har oplevet at enten jeg har været styrende/konkluderende/bestemmende (primært i mine tidligere ægteskaber), eller hvor jeg i min pleaserrolle har oplevet at min efterfølgende partner var meget styrende/kontrollerende/bestemmende (og når jeg ikke pleasede, men forkvaklet forsøgte at sige fra, så selv blev det).
Jeg er bevidst om at jeg på grund af manglende træning i disse færdigheder, gamle mønstre og uforløste konflikter, har et stort udviklingspunkt i forhold til god og åben, ligeværdig, respektfuld og nysgerrig kommunikation. Min personlige udvikling indebærer her at lære og øve kommunikationsteknikker, der fremmer respekt og ligeværdighed, såsom aktiv lytning, jeg-budskaber og assertiv kommunikation, og jeg arbejder stadig på at holde rummet, lytte aktivt og sikre god udveksling både i relationer på arbejde og i forhold til min nuværende partner.

Handlinger:

- Kommunikationstræning: Jeg deltager i kurser og grupper og cirkler hvor jeg øver mig i udveksling og effektiv kommunikation. Herunder aktiv lytning og respektfuld respons.

- Selvbevidsthed: Jeg er vågen omkring mine dine egne kommunikationsmønstre og juster dem løbende - det kræver vågenhed og øvelse.

12) Hvorfor holdes vores kærlighed skjult for andre?

Jeg husker engang at sige til en god veninde, at hvis hendes kæreste ikke ville gå med hende i hånden i gågaden, så elskede han hende ikke på en måde som hun fortjente, og at hun nok skulle mærke ind i om han var hende værdig som partner.
At opleve at jeg så selv accepterede det, har retrospektivt rystet mig, men den gang var jeg blevet manipuleret til at forstå at det blot skabte unødig uro og komplikationer og at det ikke var et tegn på manglende kærlighed eller anerkendelse og respekt.
Min personlige udvikling handler om at finde modet til at være åben om mine følelser, og kun at være i forhold med en der også evner at være åben i forholdet. Det er vigtigt, at arbejde på at skabe et miljø, hvor kærlighed kan udtrykkes frit og åbent. Det kræver også, at forstå og adressere den underliggende frygt og usikkerheder, der kunne få mig eller min partner til at skjule vores kærlighed. Og jeg kan sige at jeg aldrig ville skabe en relation med en der ikke ønskede at arbejde med del, så det blev naturligt at vise kærligheden i offentligt rum. 

Handlinger:

- Åbenhed: Jeg har haft talt med min tidligere partner om årsagerne til, at kærligheden blev holdt skjult, og erkender at det kræver en fælles forståelse og fælles oplevelse af respekt og følelse af ligeværdighed (og selvfølgelig fælles følelse af kærlighed).

- Mod: Jeg har øvet mig i at vise, åbne kærlighedshandlinger offentligt uden at overskride en partners behov, og har lært at det kræver en fælles følelse af ligeværdighed - og at både jeg og min partner har mod nok til at stå ved den kærlighed der måtte være.